Abus cykelhjelme

Abus cykelhjelm er en garanti for sikkerhed og kvalitet

Abus er en tysk virksomhed, der er specialiseret i sikkerhedsudstyr til boligen, motorcyklen, scooteren og cyklen, hvor Abus’ cykelhjelm er blandt de førende på markedet . Abus er en forkortelse af grundlæggerens navn tilføjet hans sønner: August Bremicker und Söhne. Han grundlagde virksomheden helt tilbage i 1924 i kælderen i familiens hus, og udgangspunktet dengang var at lave solide hængelåse.

Allerede fra begyndelsen havde August Bremicker et motto, han brugte i forbindelse med hængelåsene: ’Sikkerhed er afhængig af kvalitet’. Og det har faktisk været det samme motto i alle årene lige siden dengang. Og det passer nøjagtigt ligeså godt på produkterne i dag som dengang. 

Tysk kvalitet gennem alle årene 

Siden Abus blev grundlagt for over 90 år siden har virksomheden skabt en mærkevare, der er bygget på tysk grundighed og kvalitet. Med en Abus cykelhjelm går sikkerhed op i en højere enhed med design og brugervenlighed. I dag har Abus enorm succes med sine mange produkter over hele verden, og de mange håndplukkede medarbejdere producerer i flere lande.

Fra den første hængelås blev skabt af grundlæggeren August Bremicker er produkterne i dag delt ind under tre forskellige områder, som dog alle har sikkerhed og kvalitet som et fælles omdrejningspunkt: Sikring i fart er sikkerhedsprodukter og tilbehør inden for tohjulede køretøjer og både – for eksempel tasker, lygter, hjelme, låse og meget mere. Mekanisk sikkerhed dækker over den oprindelige del af virksomheden, og handler om sikkerhedsprodukter til dit hjem som for eksempel låse, sikringsmekanismer til døre og vinduer og hængelåse. Endelig er den nyeste del – elektronisk sikring – en portefølje af produkter som overvågningskameraer og alarmsystemer.

Abus cykelhjelm dækker alle behov

I dag har Abus en langt større og bredere produktion af sikkerhedsudstyr, og blandt andet er Abus’ cykelhjelm højt berømmet for at den høje kvalitet og sikkerhed.

En Abus cykelhjelm dækker alle de behov, du måtte have i forbindelse med din cykling. Abus har et stort udvalg af cykelhjelme til både dagligbrug, fritidsbrug og til professionelt brug, og med et prisvindende, innovativt design i højt, teknologiske udviklede materialer finder du ikke et bedre produkt på markedet i dag. 

Mange mennesker mener, at de ikke behøver at tage en cykelhjelm på hovedet, når de sætter sig op på cyklen. Og for den danske befolkning gælder det for omkring halvdelen af cyklister over 18 år. Cirka 30 procent af dem siger, at de føler sig sikre nok uden hjelm. Lidt færre voksne cyklister siger, at de synes, at det er ubehageligt, at køre med en cykelhjelm. Og for cirka 23 procent er der den simple grund til at fravælge at cykle med cykelhjelm, at de føler, at de ser dumme ud med hjelmen på hovedet.

Abus cykelhjelm mindsker risikoen for hjerneskader

Cykelhjelmen kan ikke hjælpe dig mod at komme ud for et styrt eller blive involveret i en ulykke. Men for eksperter inden for cykelsikkerhed er der overhovedet ingen tvivl om, at en hjelm mindsker risikoen for at få alvorlige skader i hovedet, hvis cykeluheldet rammer.  Det er konsekvensen for styrtet, der bliver mindsket med hjelmen på hoved og hjerne, så du i langt højere grad undgår varige mén af skaden.

Vurderingen er, at cykelhjelmen mindsker risikoen for de mest alvorlige skader med over 50 procent, og derfor anbefaler alle de samme eksperter, at man altid sørger for at spænde cykelhjelmen, inden man ruller ud på gader og veje. Heldigvis er der gode tegn på, at voksne er begyndt at bruge hjelmen hyppigere – blandt andet fordi producenter som eksempelvis Abus lægger lige stor vægt på design som sikkerhed

Abus cykelhjelme dækker alle behov for dine aktiviteter på cykel. Du finder smarte og farvestrålende – eller mere anonyme – hjelme inden for almindeligt brug. Både kvinder og mænd kan vælge mellem fire forskellige grundmodeller: Aduro, Arica, New Gambit og Raxtor. For sportsfolk er der lagt ekstra vægt på sikkerhed ved høj fart, ligesom luftmodstanden er minimal i modellerne inden for ’Race & Sports’: Hill Bill, In-Vizz, MountK, S-Force Pro og Tec-Tical Pro. Hvis du er interesseret i en cykelhjelm, der signalerer mere stil og personlighed end de klassiske hjelme, bliver du ikke skuffet med en Abus cykelhjelm.

Udvalget er stort inden for modellerne: Aven-U, Cyklonaut, Hyban, Lane-U, Lane-U Signal, Metronaut og mange flere. Der er også en særlig udviklet cykelhjelm til børn i Abus’ portefølje, så der er ikke det medlem af familien, der ikke kan blive klædt sikkert på i trafikken med en Abus cykelhjelm.